23948sdkhjf

Bodilsen stadig i modvind

For Bodilsen Holding har 2005 været præget af et generelt lavere salg, produktionsproblemer og en fortsat hård konkurrence på fyrretræsmarkedet.
Omsætningen i Bodilsen Holding faldt i 2005, i forhold til året før, med 44,4 millioner kroner til 940,2 millioner kroner, mens resultatet af den primære drift endte med et underskud på 39,8 millioner kroner mod et minus i 2004 på 45,8 millioner kroner.

Årets afslutning var salgsmæssigt skuffende, og salget var mindre end budgetteret. Den primære årsag hertil var komponentmangel vedrørende to væsentlige køkkenserier til en hovedkunde, som medførte udestående ordrer for over 20 millioner kroner i slutningen af december måned.

Desuden var årets resultat, i forhold til budget, blandt andet påvirket af et generelt lavere salg, produktionsproblemer i forbindelse med indkøring af en ny produktserie og den fortsatte hårde konkurrence på fyrretræsmarkedet.

I årsrapporten betegner ledelsen årets negative resultat som stærkt utilfredsstillende og angiver samtidig, at resultatet blandt andet kommer til at indebære yderligere tilpasninger af medarbejderantallet og kapacitets-omkostningerne.

Ledelsen forventer dog, at koncernen i 2006 kommer ud med et primært resultat omkring nul.

Læs hele regnskabsmeddelelsen hos Københavns Fondsbørs: http://www.cse.dk

Kilde: Årsregnskabsmeddelelse for 2005, Bodilsen Holding A/S. Københavns Fondsbørs, http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13