– Jeg er selv tredje generation her i virksomheden, så jeg har før set resultatet af, at lærebøgerne bliver skrevet om uden tilstrækkelig omtanke, og jeg mener, det er en meget alvorlig fejl, der er i gang med at ske her, siger Palle Nielsen, ejerleder på Bondeskovgaard, om regeringens udpegning af yderligere urørt skov. Foto: Bondeskovgaard

Af Tine Bielefeldt 27. oktober 2021 12:55

Da der for nyligt rullede 300 kubikmeter bygningstømmer ud af skoven hos sjællandske Bondeskovgaard Savværk, blev det for skov- og savværksejer Palle Nielsen et symbol på styrkerne i det erhverv, han i dag ser truet af regeringens tiltag.

 – Det er 300 kubik, som jeg i sin tid selv har plantet. Her har det fået lov at stå og vokse, og havde jeg ikke plantet de træer dengang for efterhånden mange år siden, så havde jeg ikke stået med 300 kubik god bygningstømmer i dag. Det er det, regeringen ikke lader til at forstå, siger Palle Nielsen.

 – Misrøgt af ressourcer

Anledningen til hans kritik er den plan for udpegningen af yderligere 30.000 hektar urørt skov, som Miljøministeriet offentliggjorde tirsdag, og som Palle Nielsen frygter kommer til at ramme fremtidige generationer hårdt.

 – Det er ikke bare her og nu, vi har problemet – det er sådan set det mindste af det – men om 30-50 år, kommer vi for alvor til at se konsekvenserne. Jeg er selv tredje generation her i virksomheden, så jeg har før set resultatet af, at lærebøgerne bliver skrevet om uden tilstrækkelig omtanke, og jeg mener, det er en meget alvorlig fejl, der er i gang med at ske her, lyder det.

Hans frygt er, at den øgede mængde urørt statsskov i kombination med valget om at plante mindre nåletræ kommer til at medføre mangel på dansk råtræ i høj kvalitet til de danske savværker, og set gennem Palle Nielsens briller er der tale om en decideret misrøgt af ressourcer, når produktionsskov omlægges til urørt.

 – Man vil jo gerne have det gode tømmer, og man vil gerne bygge mere i træ, men med det her tiltag går man stik imod det, man ellers gerne vil, og svigter fremtidige generationer, der ikke får adgang til det gode konstruktionstræ, siger han.

Hidtil har Bondeskovgaard Savværk købt meget træ fra statsskovene, og selvom Palle Nielsen har adgang til egen skov og således ikke frygter for virksomhedens overlevelse, forventer han, at det under alle omstændigheder bliver både dyrere og vanskeligere at skaffe tilstrækkeligt dansk råtræ i fremtiden.

 – Tager kun hensyn til billerne

Den frygt deler man på Østerlars Savværk på Bornholm, hvor man i modsætning til på Sjælland ikke har eksempelvis private godser med tilhørende skove.

 – Det betyder, at vi indtil videre har fået alt vores træ fra naturstyrelsen, fortæller Lone Kofoed, der driver savværket sammen med sin mand.

Hun tøver derfor ikke med at kalde det en katastrofe, at regeringen med tirsdagens aftale har skåret yderligere ned for adgangen til råtræ på klippeøen.

 – De lukker ned for det fra den ene dag til den anden, og så nytter det ikke at sige, at der eksempelvis skal plantes ny skov på landbrugsjord, for det får vi ikke gavn af før om 60 år, siger Lone Kofoed. 

Siden regeringen sidste sommer offentliggjorde aftalen, der på sigt skal bringe arealet af urørt dansk skov op på 75.000 hektar, har ægteparret i Østerlars forsøgt at råbe op og gøre opmærksom på problematikken, men Lone Kofoed føler sig ikke hørt af aktørerne bag aftalen.

 – Vi havde miljøministeren på besøg herovre, hvor vi blandt andet forklarede, at tiltaget ville medføre, at vi bliver nødt til i højere grad at importere træ, men med den her aftale har man alligevel valgt udelukkende at tage hensyn til billerne, lyder skudsmålet.