23948sdkhjf

Bordpladeproducent planter 33.500 træer på Mors

Bordpladekæmpen DFI-Geisler går snart i gang med at plante 33.500 træer i den morsingske muld. 

Virksomheden har et mål om at plante et træ for hver solgte massivtræsbordplade og tager til foråret et skridt ad vejen, når DFI-Geisler i samarbejde med Morsø Kommune tager hul på etableringen af godt ni hektar ny skov.

– Vi har som virksomhed et ansvar for at tilføre ressourcer til naturen, når vi samtidig dagligt bruger naturen i vores produkter. Derfor kom ideen om at etablere en ny skov her på Mors, og vi er glade for,at Morsø Kommune så aktivt har deltaget i udviklingen af projektet, siger Lars Langkjær, adm. dir. hos DFI-Geisler.

Bordpladeproducenten har gennem de seneste 10 år arbejdet intensivt på at mindske klimaaftrykket fra produktion og forsyningskæde, og samtidig har virksomheden fokus på at bidrage aktivt til lokalsamfundet.

– Vi har adresse på Mors og ønsker at bidrage til den fantastiske udvikling øen er i gang med og her i form af endnu mere natur, hvor vi både kan kombinere sociale og miljømæssige hensyn, forklarer Ane Vilsgaard Djernis, bæredygtighedsansvarlig hos DFI-Geisler.

 

Træerne, som skal plantes,vil blive udvalgt af Morsø Kommunes eksperter på området. Der er tale om løvskov, hvor de primære træer vil være eg og bøg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094