23948sdkhjf

Ung panel-trio tjener millioner: Bundlinjen femdoblet

Det er lidt mere end seks år siden, Mads Vesterby Hansen skød gang i sin virksomhed Woodupp, og nu slår de seneste års hårde arbejde for alvor igennem på bundlinjen.

Det viser et nyt regnskab fra Ribe-virksomheden, der har specialiseret sig i akustiske paneler.

Her er årets resultat før skat vokset til 8,4 mio. kr. sammenlignet med 1,5 mio. året forinden. Samtidig er egenkapitalen vokset fra 1,2 til 7 mio. kr., og i sommer kunne den i dag tre mand store partnerkreds berette, at omsætningen over de seneste to år var ikke mindre end tidoblet.

Woodupp er webbaseret og forhandler akustikpaneler og listelofter fra egen webshop. Alle produkterne fremstilles på fabrikken i Ribe, hvor den unge virksomhed har hovedsæde, men ifølge Finans har Woodup også etableret sig i både Tyskland, Holland og Storbritannien.

Og holdet bag er klar til, at succesen fortsætter. I hvert fald fortalte Mads Vesterby Hansens partner Mikkel Knudsen tidligere på året til JydskeVestkysten, at paneltrioen snart for brug for mere plads til vækst.

– Vi skal hele tiden sørge for at få de bestilte paneler sendt hurtigt afsted, for ellers har vi ikke plads. Det kan jo blive en væksthæmmer, lød det i den forbindelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081