23948sdkhjf

Arbejdsmarkedet milevidt fra topformen

Gårsdagens beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik er dårligt nyt, mener Dansk Erhverv. Dog er det positivt, at den private beskæftigelse stiger.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede beskæftigelse for lønmodtagere faldt med 3.000 i årets første kvartal sammenlignet med det foregående kvartal.

Faldet er på 0,1 procent, og beskæftigelsen udgør nu 2.152.000, hvilket er det laveste niveau siden statistikkens start i 2008.

Fortsat et stykke fra et selvbærende opsving
Selvom dagens tal på overfladen ikke giver grund til optimisme, så er der alligevel positive træk ved udviklingen, mener Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Erhverv. Han fremhæver, at den private beskæftigelse faktisk er steget med knapt 1.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med ca. 4.000 fuldtidspersoner.

- Det er positivt, at den private beskæftigelse bevæger sig langsomt fremad - primært trukket af eksportsektoren – men vi er fortsat et stykke fra et selvbærende opsving, og derfor er risikoen i dansk økonomi i øjeblikket snarere at stimulere økonomien for lidt end for meget, siger Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062