23948sdkhjf

Designvirksomhed er rustet til indkøbsamok - omsætningsrekord allerede i hus

Aalborgensiske virksomheden Sackit, der blandt andet designer møbler, trådløse opladere og lamper, har polstret sig til den kommende indkøbshøjtid Black Week og Black Friday.

Virksomheden har allerede i starten af året indkøbt 100.000 chips til deres lampeserie Sackit Light, der er virksomhedens helt store 2021-satning for at være sikker på at kunne levere.

Indkøbet kommer på bagkant af et 2020, hvor corona gjorde det svært at få produceret og fragtet komponenter.

Belært af den erfaring gik virksomheden skruede virksomheden op for jagten på komponenter allerede i gang i starten af året for at være sikker på at have alle elementer i hus.

- Vi løber ikke tør for varer. Det tør jeg godt garantere. Vi har flerdoblet produktionen af alle vores mest populære produkter, siger Kristoffer Glerup og tilføjer, at det, foruden lamperne, også gælder sækkestole, barstole, bakkeborde, modulsofaer og hængekøjer.

- I år bliver det endnu vildere

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at stort set alle danske forbrugere kender Black Friday, og at hver fjerde forventer at shoppe i løbet af Black Week. Det gælder ikke mindst online, hvor de danske e-butikker kan se frem til rekordmange transaktioner.

Hos Sackit har forberedelserne til årets største handelsuge stået på gennem det meste af et år. Designvirksomheden satser stort på Black Week, der sammen med julehandlen vil stå for mere end en fjerdedel af virksomhedens samlede salg af møbler, design og forbrugerelektronik.

- Sidste år slog Black Week alle rekorder, men i år bliver det endnu vildere (…) Vores onlinesalg er nærmest eksploderet, og allerede i oktober overhalede vi sidste års samlede omsætning, fortæller stifter og medejer i Sackit, Kristoffer Glerup.

Dermed bliver det ottende år i træk med toplinjevækst for virksomheden, der blev stiftet i 2012. 

Vokset 450 procent på onlinesalg

Onlineshopping er gået markant frem under Covid-19-pandemien. Og selv om den eksplosive vækst er stilnet af, kunne halvdelen af de danske e-butikker melde om fremgang i årets 3. kvartal sammenlignet med sidste år, ifølge Dansk Erhverv.

Det øger forventningerne til Black Week, hvor danskerne sidste år handlede online for omkring 3,2 milliarder kroner.

Og det mærker man også hos Sackit.

Allerede i april måned blev sidste års samlede onlineomsætning overhalet, og Sackits onlinesalg ligger på nuværende tidspunkt 450 procent højere end sidste år. Det skyldes både flere kunder og større ordrer. Den gennemsnitlige transaktion er vokset med 20 procent i forhold til sidste år.

- I takt med, at flere har vænnet sig til at handle online, ser vi en klar tendens til, at kunderne køber de lidt dyrere varer direkte hos os i webshoppen i stedet for at handle i en fysisk butik, siger Kristoffer Glerup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094