Med FSC i Tanzania: Værksted og design
Mette Vestergaard vandt i efteråret FSC Design Award. Hun er nu i Tanzania for at realisere sit vinderprojekt på et lokalt værksted. Følg hendes oplevelser her på Wood Supply.
(Foto: Morten Bo Johansson).
Med opslagstavlen "HapsHaps" løb Mette Vestergaard sidste år med sejren i FSC Design Award foran 76 andre bæredygtige design.
Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, hvor hun med egne øjne får at se, om en FSC-skov virkelig kan gøre en forskel for natur og mennesker. Samtidig har hun taget udfordringen op med at forsøge at forene danske designtraditioner med tanzanisk håndværk og formgivning.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 7: Værksted og design
Vi rullede ind i Tanga i går aftes, en mindre by som er kendt for sit rolige tempo og afslappede holdning til tilværelsen. Her går det ikke for hurtigt, og man tager tingene med et afslappet smil. Det er her FSC-værkstedet Sandali Wood ligger, og det er her Mette skal prøve kræfter med prototyper, afrikansk FSC-træ og alskens maskiner.
Sandali Wood er det eneste FSC-værksted i landet, og det er her, man køber meget af det træ, som bliver fældet i landsbyerne Kikole og Nanokwe, som vi tidligere besøgte. Værkstedets leder er Azim, som selv er vokset op i Tanga. Fra værkstedet forsøger han at starte handel med hele verden, og han har også kunder i Danmark.
- Jeg er meget imponeret over, hvor avanceret det her sted er. Her er virkelig mange maskiner, de er utroligt velholdte, og Azim er en rigtig opfindertype, som selv optimerer og udvikler på maskinerne, siger Mette.
Værkstedet har i øjeblikket fem ansatte, og mange har arbejdet her i mange år. Værkstedet lever op til FSC’s krav om sikkerhed, hvilket også betyder, at medarbejderne skal bære maske og sikkerhedsudstyr.
Ildsjæl
Azim er tydeligt begejstret for at skulle have Mette gående de næste dage. Han joker allerede med, at han synes, at hun skal blive et års tid. Han er stærkt modstander af kun at eksportere råtræ som værksted og ikke lave færdigproduktioner i Afrika. Ifølge ham er det vigtigt, at man også bliver dygtigere til at forarbejde træet til produkter, så man i sidste ende holder pengene i landet.
Det er derfor, han synes, det er så spændende, at Mette er på besøg. Han vil gerne inspireres og udfordres til nye designs. Der går ikke lang tid før computer og tegninger er fundet frem, og de to er fordybet i ideer og samtale.
- Azim er virkelig en sand ildsjæl, jeg kan godt lide at han er så stædig og nægter at gå den nemme vej. Man kan mærke, at han gerne vil vise, hvad de formår at lave her, siger Mette.
Designperspektiv og resttræ
Mette og Azim har talt en masse om det resttræ, som ligger tilbage efter produktionerne. Som et led i opholdet vil Mette gerne lave nogle koncepter, som kan bruge disse rester. Det skal være nogle designs, som hun også kan arbejde videre på, når hun tager hjem, og som kunne være kommercielt interessante for værkstedet.
Derfor beder hun Azim lave nogle samlinger, så hun kan få indtryk af, hvad man formår på Sandali Wood. Hele eftermiddagen går med arbejdet, og Mette får hands on oplevelser med de store industrimaskiner. Mette forklarer om arbejdet:
- Det tager rigtig lang tid at lave en prototype her, fordi vi arbejder på industrimaskiner. Vi har diskuteret, om vi blot skulle skære koncepterne ud i hånden, men ideen er jo at blive klogere på, hvad man formår rent kommercielt på værkstedet her. En håndlavet prototype ville jo netop ikke være tro mod værkstedets formåen. Derfor arbejder vi med at se på, hvad værkstedet ville kunne levere til en kommerciel produktion. Det er helt sikkert også det, som interesserer mig mest.
Solen er ved at gå ned, myggene begynder at stikke, og vi skal pakke sammen. Mette er begejstret:
- Jeg synes her er helt fantastisk, jeg ville virkelig gerne komme og være her i en længere periode.
