23948sdkhjf

Forrygende vækst for VKR

Vindueskoncernen VKR Holding kommer ud med et resultat over forventning. Væksten i byggebranchen har påvirket resultatet positivt.
For VKR Holding A/S, der blandt andet ejer Velux og Velfac, har 2005 været præget af vækst i byggesektoren, ligesom udviklingen på de finansielle markeder har været gunstig for koncernen.

Der har dog fortsat været nedgang på blandt andet det betydende tyske marked.

Årets resultat er forbedret fra 1,4 milliarder kroner i 2004 til 1,9 milliarder kroner i 2005. Resultatet er bedre end forventet og bliver betegnet som meget tilfredsstillende i ledelsesberetningen.

Omsætningen er vokset fra 12,9 milliarder kroner i 2004 til 14,2 milliarder kroner i 2005

Ledelsen forventer, at 2006 vil være præget af tilsvarende ydre rammer for koncernens aktiviteter, mens udviklingen på de finansielle markeder er mere usikker.

Ledelsen forventer et samlet resultat under niveauet for 2005.

VKR Holding A/S er moderselskab i VKR Gruppen, der blev stiftet i 1941. I dag har gruppen aktiviteter i mere end 40 lande, heraf mere end 10 lande med produktion. Tæt ved 90 % af omsætningen finder sted uden for Danmark.

Kilde: Årsrapport 2005, VKR Holding A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078