23948sdkhjf

Jysk sender 23.000 medarbejdere på madrastræning

Ønsket om at være kundernes førstevalg, når der skal investeres i soveværelset, får nu Jysk til at sende medarbejderne på madrastræning. Med det nye initiativ Sleep Academy har linnedgiganten således investeret yderligere i uddannelsen af kædens 23.000 butiksansatte for at give dem endnu større viden om madrasser og andre produkter til en god nats søvn.

Jysk Sleep Academy består af to træningsmoduler af flere arbejdsdage og finder sted hvert år i alle Jysk-lande. I træningspassene får deltagerne en dybere produktviden om produkter til søvn, når det kommer til eksempelvis støtte til kroppen, temperaturregulatorer og kropsbelastning. Bagefter vil deltagerne træne deres kollegaer i butikkerne lokalt.

– Ingen er nogensinde blevet verdensmester uden masser af træning. Derfor har vi startet Jysk Sleep Academy, så vi kan sikre os, at alle vores butiksmedarbejdere har den rette viden til at kunne sælge kunden den rette madras efter individuelle behov, siger Michael Olesen, Retail Operational Director i Jysk.

Sleep Academy finder sted i alle Jysk-lande i november og december 2021, og målet er både at udvikle medarbejderne, og at sikre sig at kunderne i kædens butikker vil blive mødt af kompetente medarbejdere, der kan guide dem til de rette produkter til en god nats søvn.

 – Madrasser er et af vores kerneprodukter, og vi vil være kundernes førstevalg, når de er på udkig efter en ny madras. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi kontinuerligt træner vores butikskollegaer til at kunne give en professionel og kompetent service til vores kunder, siger Ruben Faarup Christensen, der i Jysk har titel af Purchasing Director, Mattresses.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093