Med FSC i Tanzania: Serengeti og "The big five"
Mette Vestergaard vandt i efteråret FSC Design Award. Hun er nu i Tanzania for at realisere sit vinderprojekt på et lokalt værksted. Følg hendes oplevelser her på Wood Supply.
Tusinder af gnuer migrerer Serengeti. (Foto: FSC Danmark).
Med opslagstavlen "HapsHaps" løb Mette Vestergaard sidste år med sejren i FSC Design Award foran 76 andre bæredygtige design.
Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, hvor hun med egne øjne får at se, om en FSC-skov virkelig kan gøre en forskel for natur og mennesker. Samtidig har hun taget udfordringen op med at forsøge at forene danske designtraditioner med tanzanisk håndværk og formgivning.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 12: Serengeti og "The big five"
At vågne med udsigt ud over savannen er noget særligt. Her dufter af blomster og lyng, og dyrelivet har holdt os vågen siden tidlig morgen. Dagens ret er safari i Serengeti, eller Siringit som masaierne kalder det – de endeløse sletter. Her står acacietræerne spredt over uendelige græssletter, og gnuerne vandrer i flokke så langt øjet rækker.
Tsetsefluerne bider godt til i dag, og de små bæster stikker igennem flere lag tøj. Selvom den lille blodsugende flue er rigtig irriterende og også kan føre sygdom med sig, så har den faktisk betydet, at store områder af Tanzania har bevaret sin originale natur – simpelthen fordi områderne var hjemsted for så store mængder af dem, at ingen kunne holde ud at bosætte sig der.
Vi står op i bilen, mærker morgenluften og spejder efter dyr. De gummilignende flodheste ligger og beskytter sig mod solen i et vandhul. De er det dyr, som slår langt flest mennesker ihjel hvert år. Men de ser søde ud, som de ligger der i middagssolen.
Kameraet bliver brugt flittigt og livet som amatørnaturfotograf er ikke nemt. En rumlende bil, et dyr som bevæger sig, lige som man havde et godt billede, en tsetseflue som bidder.
The big five
”The big five” er et kendt begreb her i landet – det dækker over top fem over dyr, som storvildtsjægere fandt mest attraktive at få som trofæer, da sporten florerede i Tanzania. I dag kan man stadig få tilladelse til at skyde dyr, men det sker i henhold til bestandenes tilstand. I dag er ”the big five” et udtryk for, om man har haft en vellykket safari – det er det så, hvis man har set ”the big five”.
The big five er: Leopard, elefant, bøffel, næsehorn og løve. Vi mangler stadig næsehornet for at se ”the big five”, men næsehornet er stadig udryddelsestruet og ses ikke på Serengeti – med held kan de ses i Ngorongoro.
Sponsoruddannelse
På vejen taler vi med vores chauffør om uddannelse. Han fortæller, hvor meget uddannelsestilbud betyder i landet, og at arbejdet med turisme er meget attraktivt. Selv blev han sponsoreret af en amerikansk kvinde, da han gik på universitetet. Kvindens betydning for hans liv er ikke til at tage fejl af, og han har endda opkaldt sin datter efter hende, forklarer han, mens han hiver billeder frem af handskerummet.
Det får os til at tænke på vores egen rolle som pengemaskine. I går mødte vi en kvinde fra en engelsk NGO, som arbejdede med landsbyerne i lokalområdet ved Serengeti. Byerne har været hårdt ramt efter finanskrisen, fordi færre turister kommer til landet, og det har derfor været svært at holde fast.
Man forsøger at skabe jobs i f.eks. vejbyggeri, og fremtiden tegner da også lysere nu, hvor turisterne i nogen grad er vendt tilbage. Vi rejser uden for højsæsonen, og lige nu er det svært at forestille sig tusinder af turister i området, men så snart juni måned kommer er det virkelighed. Heldigvis har de endeløse sletter mere end rigelig plads til alle.
Heldig dag
Det er ikke alle dage på safari, at man er lige heldige med dyr. Der er selvsagt ingen garantier. Men den sidste dag på Serengeti har vi lidt ekstra held i sprøjten. Pludselig vandrer flere hundrede elefanter lige imod os på deres tur mod nye græsarealer, langsomme og rolige, vi holder vejret. Det er utroligt at se de store dyr omslutte os fra alle sider, og mærke deres kraftfulde lyde og bevægelser. En hunelefant med unge bliver lovligt opmærksom og urolig, så vi trækker os tilbage for at undgå ulykker. Humøret er højt.
Senere kommer vi helt tæt på en hunløve, som drikker ved et vandhul, det er sjældent at se løver være så aktive i solen, og så lige ved siden af bilen. Endnu en gang held.
På vej ud af Serengeti ser vi et af de måske mest ikoniske syn fra området – tusinder og tusinder af gnuer og zebraer på vandring. Dyrene krydser vejen lige foran os i vild fart, og der er dyr så langt øjet rækker i alle retninger – sort i horisonten. Vi prøver at tage billeder, men det er umuligt at fange den store mængde dyr i et enkelt billede.
- Det er helt fantastisk at opleve de enorme vidder i Serengeti, det er en kæmpe oplevelse bare at køre gennem det uendelige landskab. Det har været så fedt at se alle dyrene og bo midt i det hele, men det som jeg virkelig tager med mig hjem som en kæmpe oplevelse, er det enorme landskab, som man kan køre igennem i timer og atter timer, siger Mette.
Vi forlader Serengeti og sætter kursen mod Zanzibar, slaveøerne kendt for sine hvide strande og blandede kulturindflydelser fra flere hundrede års kolonialisering af både tyskere, arabere og englændere.
