23948sdkhjf

Inventarproducent ganger bundlinjen med otte og vejrer morgenluft mod vest

Det er gået stærkt for sjællandske Kolon Total Inventar, siden Anders Mads Bonde Jensen for et år siden overtog taktstokken i den snart 50 år gamle virksomhed. I sommer kunne direktøren sætte sin underskrift på det bedste regnskab i virksomhedens historie, og nu sigter man mod en position som landsdækkende markedsleder.

 – Vi har helt klart kunne mærke de fremskudte projekter fra kommunerne ved indtoget af Covid19, samt flere opgaver med specialinventar til offentlige og private sektorer, fortæller Anders Mads Bonde Jensen om en del af baggrunden for det seneste års fremgang.

I 2020/21 voksede toplinjen i moderselskabet FJ Trading ifølge virksomheden selv med 50 pct., mens bruttofortjenesten steg til 23,9 mio. kr. sammenlignet med 15,4 mio. året forinden. I samme periode er resultatet før skat ottedoblet fra 662.000 kr. til 5,2 mio. kr., mens medarbejdertallet har rundet 50.

 – Vi er meget glade og stolte over resultatet set i lyset af hvor mange nye medarbejdere der er kommet til, siger Anders Mads Bonde Jensen og peger på, at der også er blevet investeret i såvel et nyt ERP-system som i indretningen af nye lokaler.

Plads til at vokse

Og det er ikke slut med at investere i fremtidig vækst. I øjeblikket jagter virksomheden forstærkning til salgsteamet i Horsens, hvor fra man ønsker at styrke positionen i den vestlige del af landet.

 – Når vi nu har et kontor i det jyske, er det også naturligt vi ønsker at blive endnu mere synlige i Jylland og på Fyn. Vores mål er, at vores markedsledende status indenfor institutionsinventar på Sjælland skal videreføres til Jylland og Fyn, siger Anders Mads Bonde Jensen.

Også i Lejre, hvor Kolon har sit hovedkontor, er der fortsat plads at vokse på. Kort før sommerferien flyttede virksomheden ellers ind i den nye 1500 kvm store tilbygning, der er indrettet til samling af skabe og afsendelse af varer, og i alt breder man sig nu over omtrent 5000 kvm i Osted.

 – Fortsætter den positive udvikling, er det ikke utænkeligt at vi bygger en hal mere inden for de næste par år. Vi har langt fra bygget hvad vi kan på vores nyindkøbte grund, så der er god plads til mere vækst, fastslår direktøren optimistisk.

FJ Trading A/S Bolig- og Institutionsinventar
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttofortjeneste  23,9 15,4
Driftsresultat 4,8 0,7
Resultat før skat 5,2 0,7
Årets resultat 4,1 0,5
Balancesum 29,3 22,9
Egenkapital 17,6 13,5
Gns. antal ansatte 42 32
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081