23948sdkhjf

Boconcept-direktør ser farlig cocktail forude

Hos Boconcept har man stadig god vind i sejlene, men adm. direktør Mikael Kruse Jensen ser en potentielt farlig cocktail forude.

Det fortæller han til Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans, som har bedt en stribe af landets topchefer give deres bud på udsigterne for 2022.

Fælles for dem er, at de forventer et fortsat højt salg, mens prisstigninger og mangel på arbejdskraft til gengæld forventes at sætte indtjeningen under pres.

Hos Boconcept, der kom ud af regnskabsåret 2020/21 med en firedoblet bundlinje – den højeste i koncernens historie – og en omsætning, som snittede milliarden, peger Mikael Kruse Jensen på, at der fortsat er stort momentum i forretningen. Han forventer således, at indeværende regnskabsår vil byde på tocifrede vækstrater på toppen, men når det kommer til bundlinjen, ser han en mulig risiko i de kraftigt stigende råvarepriser.

– Vi begynder at tale om inflation, og hvis vi ender i noget stagnation, som der bliver talt om, kan det blive en rigtig farlig cocktail, vi står overfor. Derfor er det endnu vigtigere, at den faste omkostningsbase er under luppen, siger møbeldirektøren til avisen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562