23948sdkhjf

Jysk er næsten i mål med moderniseringer

Jysk har gennem længere tid været i gang med at modernisere deres butikker til det nye 3.0-koncept. Der er afsat 70 millioner kroner til renoveringer i år, så 36 af kædens butikker bliver opgraderet inden august i år.

Fredag har Jysk så slået dørene op for fem butikker i Hillerød, Aars, Herning, Randers og på Nørrebro, der alle er blevet moderniseret med det nye koncept.

- Vi mener det, når vi siger, at vi hurtigst muligt vil have alle butikker i Danmark så moderne og inspirerende som muligt. Det er første gang, at vi har fem butiksaktiviteter på samme tid, og nu har vi vist, at vi kan. Jeg glæder mig over, at endnu flere af vores kunder får glæde af vores butikskoncept 3.0, siger Country Manager i Jysk Danmark, Bo V. Andersen.

Mere inspirerende butik

Efter de 36 butikker har gennemgået renoveringen, vil 90 ud af kædens 110 butikker i Danmark være klar med 3.0-konceptet, og dermed er kæden næsten i mål. De forventer at alle 110 butikker er færdige senest i august 2024.

Det nye koncept byder blandt andet på gulv i lyst trælook fremfor tæppegulv og generelt en mere moderne butik, der tilbyder endnu mere inspiration til boligindretningen.

Det nyeste butikskoncept sigter også mod at gøre det nemmere for kunderne at navigere rundt i gangene og orientere sig om det store udvalg af senge, møbler og ting til boligindretningen.

Som en del af ombygningerne bliver lidt flere butikker også udvidet til XL-formatet, hvilket betyder, at butikkerne vokser med en del kvadratmeter i forhold til den normale Jysk-butik.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081