23948sdkhjf

Arkitekter skruer op for inventar-sats  

Hos Christensen og Co. Arkitekter har den seneste tids succes med inventarprojekter givet yderligere blod på indretningstanden. Derfor styrker virksomheden nu sit interiør- og designteam med ansættelsen af to profiler, så det nuværende momentum i feltet kan holdes. 

– Vi har oplevet en fantastisk positiv modtagelse fra brugerne af vores interiør og designprojekter og vil derfor fremover satse mere på den type projekter, fortæller direktør Vibeke Lindblad.

Arkitektvirksomheden har gennem en årrække specialiseret sig i at skabe rammer om læringsmiljøer som universitets- og skolebyggerier, og ifølge Vibeke Lindblad har man med de to nyansatte arkitekter Diana Lindboe og Gitte Kolbeck Kjær fået et par stærke kort på hånden.  

– De nye ansættelser supplerer vores specialiserede arbejde med design af læringsbyggeri, der fremmer fællesskab og fordybelse, og styrker vores kompetencer fremadrettet i at skabe interiør til work spaces, siger direktøren.

De to stærke kort

Christensen & Co. Arkitekter

I efteråret 2021 har Christensen & Co. arkitekter indviet tre nye bygninger: Viby Bibliotek og Kulturhus, Odsherred Teater og Læringshuset Nærheden.

Virksomheden har i løbet af året løst interiøropgaver for DTU og Læringshuset Nærheden samt projekter for blandt andet Finansforbundet og University of Toronto, der både består af nybyggerier og transformationer.

De to nye ansigter på holdet kommer begge med interiørbaggrund.

Diana Lindboe, der blev uddannet arkitekt i 2016, har arbejdet med formgivning og design med et særligt fokus på det sanselige, og senest har hun gennem virksomheden Studio Pneuma arbejdet på interiørprojekter for private samt retail- og udstillingskoncepter. Nu ser hun frem til at blive en del af det brede team hos Christensen og Co. 

Det er virkelig spændende, at vi har så forskellige erfaringer med i bagagen. I interiør- og designafdelingen har vi tilsammen en stor mængde viden og supplerer hinanden godt, fortæller hun.

Også Gitte Kolbeck Kjær, der blev uddannet arkitekt i 2009, kommer med en bred erfaring på interiørfronten.  Hun har arbejdet med design og kreativ ledelse af interiørprojekter, spaceplanning og workdesign, senest hos Danielsen Spaceplanning, og har desuden omfattende erfaring med udvikling af interiør til kontormiljøer, der fremmer fællesskabet på arbejdspladsen.

– Jeg glæder mig til at prøve kræfter med design af interiør til læringsmiljøer og til at byde ind med mit perspektiv på projekterne, siger Gitte Kolbeck Kjær om sin nye stilling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098