23948sdkhjf

Coops fynske møbelbutik lukker efter seks måneder

Da Coop i august i fjor slog dørene op til deres første Living & More-butik i Strib på Fyn var ambitionerne og forventningerne høje.

Vi håber, det kan blive starten på Danmarks nye kæde af møbelbutikker. For vi står med et stærkt udvalg af egenproducerede, moderne møbler i en høj kvalitet til en pris, de fleste har råd til, ovenikøbet er hovedparten lavet af FSC-certificeret træ, sagde Maria Ràbade-Lieber, chef for Living & More hos Coop, dengang.

Men nu er Living & More i Strib lukket. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge Maria Ràbade-Lieber var det planen, at forsøget skulle vare seks måneder, og nu er butikken altså blevet erstattet af en ubemandet udstilling på 20 kvadratmeter i Huset i den nærliggende by Middelfart.

Både Kaj Johansen, der står for den nærliggende FDB Møbler og som hjalp med betjeningen i Living & More, og Maria Ràbade-Lieber har dog kun set positivt på butikken.

- - Vi har solgt rigtig meget i Strib, og har stadig en fysisk testbutik i Holbæk, hvor det går utrolig godt. Så jeg har fortsat en tro på Living & Mores evner som fysiske butikker. Men det er ikke mig men Coops ledelse, der tager den beslutning, siger Maria Ràbade-Lieber til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094