Fem nomineret til DI’s Produktpris
En nomineringskomite har nu fundet finalisterne til DI’s Produktpris 2012.
De fem nominerede er:
• Andresen Towers, for en ny type vindmølletårn
• Chr. Hansen, for bakteriekulturen Creamy, der bruges til yoghurt
• Danfoss, for produktet Solar Prism, som er udviklet i samarbejde med Velux til optimering af energi- og indeklima
• Envo Therm, for produktet ET Carwash, der effektiviserer inddampning og regeneration af vaskevand i bilvaskehaller
• Rockwool International, for produktet RockShell, der har integreret isolering i bærende stålkonstruktioner
Vinderen kåres af DI's Forretningsudvalg på DI's Erhvervspolitiske Topmøde den 25. september 2012.