Designa Køkken slår dørene op i Bogense
På fredag kommer Designa Køkken til Nordfyn, når Bogenses Nettoline-butik skifter navn og leverandør til Designa Køkken.
Skiftet markeres ifølge Ugeavisen Nordfyn på fredag med en reception, når den nyindrettede butik slår dørene op på Vestergade 25 i Bogense.
Komplette løsninger
Skiftet sker ifølge Ivan Hoppe for at udvide sortimentet. Det vil fremover tælle køkken, bad og garderobemøbler, men fremover altså også borde og stole.
- I det nye koncept kommer forretningen til at hedde Designa Køkken - gør det selv, men vi står ligesom tidligere klar med professionel opmåling og montering af det nye køkken, fortæller Dorthe Hoppe.