23948sdkhjf

Træ-sensorer får millioner til de nordiske markeder

Den danske tech-start-up, Woodsense, har hentet frisk kapital til udviklingen af forretningen. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

I en ny investeringsrunde har virksomheden sikret 2,6 millioner kroner, der er øremærket til at styrke tilstedeværelsen og etableringen på de skandinaviske markeder.

- Vi oplever stor interesse fra svenske og norske aktører, som i forvejen har indgående erfaring med at bygge i træ. Udover at konsolidere Woodsense på det danske marked, vil vi i 2022 for alvor skalere videre på de øvrige nordiske markeder, hvor vi netop kan se et stort potentiale i sensorteknologi, siger Jeppe Rasmussen, CEO for Woodsense.

Jeppe Rasmussen stiftede Woodsense i 2019. I februar 2021 sikrede Woodsense en samlet investering på 1,1 millioner kroner fra 12 Keystones-investorer.

På nuværende tidspunkt beskæftiger Woodsense syv medarbejdere fordelt på fuldtids- og deltidsansatte, og man har foreløbigt 1000 enheder ude på markedet. 

Om Woodsense:

  • Det handler primært om tre ting. Træ, fugt og data. Woodsense leverer en sensorløsning, der monitorerer trækonstruktioner i hele byggeprocessen.
  • Løbende data trackes via en abonnementsløsning til det cloudbaserede system. Træet kan overvåges fra time til time i op til 10 år. Og så giver systemet en melding, hvis der skulle være noget galt.
  • Konceptet sigter således efter at skabe kvalitetssikkerhed, men også på at frigøre tid for bygherrer, der normalt må sende en medarbejder ud og manuelt foretage målingerne i bygningen.
  • Med den kontinuerlige overvågning og muligheden for at reagere hurtigt vil bygherrerne bruge færre ressourcer på at udbedre eventuelle skader på træet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07