23948sdkhjf

Navnenyt: XL-Byg chef får en ekstra kasket

Kæden XL-Byg CF Gruppen, der står bag otte sjællandske XL-Byg, tager nu et skridt mod mere bæredygtighed, idet de har ansat Pernille Olsen i en stilling som kombineret bæredygtigheds- og kommunikationschef.

Bæredygtigheds- og kommunikationschefen skal i samarbejde med XL-Byg CF Gruppens otte sjællandske forretninger samle, udvikle og implementere tiltag under koncernens bæredygtighedsstrategi, samt bistå koncernens salgsfunktioner med dokumentation af certificerede byggematerialer i forbindelse med materialeleveringer til blandt andet DGNB-byggerier, Svanemærkede byggerier og byggerier under den Frivillige Bæredygtigheds Klasse.   

XL-Byg CF Gruppens direktion har defineret fire af FNs Verdensmål, som koncernen fremover arbejder målrettet med til gavn for klima og miljø. De fire Verdensmål er "Sundhed og trivsel", "Ansvarligt forbrug og produktion", "Klimaindsats" og "Livet på land". 

- Disse vigtige indsatser for at reducere vores CO2-aftryk til gavn for mennesker og miljø i vores omverden relaterer naturligt til de fire FN Verdensmål, som vi har valgt at arbejde målrettet med. Vi står med et rigtig godt afsæt for det videre arbejde med bæredygtighed, miljø- og samfundsansvar og skal ikke gentænke hele vores virksomhed for at gøre det rigtige. Vi har allerede gjort mange gode ting og implementeret virkningsfulde tiltag, men erkender også at vi stadig har et uudnyttet potentiale. Blandt andet i forbindelse med affaldssortering og distribution. Vi ser det imidlertid som en fordel og stor styrke at vi ved, hvor vi skal tage fat og i hvilken retning vi skal arbejde. Det er en lærerig proces og en indsats, som aldrig stopper, fortæller Pernille Olsen.

Den nyudnævnte bæredygtigheds- og kommunikationschef er salgsuddannet fra XL-Byg G&S Slagelse i starten af 1990'erne og har gennem tre årtier arbejdet med salg, kommunikation og branding i byggebranchens forhandlerled, herunder blandt andet med emnerne energibesparelser og bedre indeklima i byggeriet.

Pernille Olsen har gennem de seneste 12 år været marketingschef for XL-Byg CF Gruppen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064