23948sdkhjf

Duba-B8 bliver SKI-leverandør

Det bliver Duba-B8, der skal levere kontormøbler til kommunale daginstitutioner, skoler og kontorer i de kommende fire år.
Tirsdag blev Duba-B8 A/S valgt som eneleverandør på de to aftaler, der dækker indkøb af kontormøbler i henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

I alt 66 af landets 98 kommuner har forpligtet sig til at bruge to nye fælleskommunale indkøbsaftaler, og det er der god økonomisk fornuft i, viser en analyse fra SKI.

Således kan de tilsluttede kommuner se frem til at spare 26 procent i forhold til markedsprisen ved at forpligte sig til aftalerne.

Besparelse på 53 mio. kr.
SKI’s administrerende direktør, Signe Lynggaard Madsen, noterer sig, at de tilsluttede kommuner repræsenterer knapt 70 procent af befolkningsgrundlaget. Og hun er tilfreds med, at kommunerne nu kan købe nemt ind og samtidig høste indkøbsgevinster, når de skal erhverve nye kontormøbler.

- De kommunale brugere ønsker møbler af god pris og kvalitet. En række kommuner har derfor været med til at stille krav til udbudsmaterialet for at sikre at både pris og kvalitet passer kommunerne. De tilsluttede kommuner kan samtidig i alt spare knap 53 mio. kr. over de næste fire år, siger Signe Lynggaard Madsen.

Træder i kraft den 16. juli
Aftalerne omfatter ” møbler til en arbejdsplads, hvor der udføres almindelige administrative rutiner ”. Det kan fx være standardkontorstole, hæve/sænkeborde, lamper, mødeborde, -stole og reoler mv.

Leverandøren er valgt efter kriteriet ”laveste pris”, mens kvaliteten er sikret via mindstekrav. Det smallere sortiment på aftalerne er fastlagt i tæt samarbejde med en række kommuner, der har været med til at stille krav til udbudsmaterialet.

Ved at tilslutte sig de forpligtende aftaler slipper kommunerne samtidig for at bruge ressourcer på selv at gå i EU-udbud, da udbudspligten er håndteret.

Aftalerne ”50.31 Kontormøbler Øst” og ”50.32 Kontormøbler Vest” træder efter planen i kraft 16. juli 2012. Aftalerne er nu i stand still-perioden, der udløber 6. juli 2012.
Kommenter artiklen (6)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078