JOIN-lancering blev et tilløbsstykke
Design Museum Danmark dannede rammen, da JOIN - verdens første nonprofit co-creation platform - blev sendt i luften fredag den 22. juni.
Kohei Nishiyama, stifter af CUUSOO.com, har været inspirationskilde for udviklingen af JOIN, var mødt frem for at fortælle om potentialet i co-creation, mens en veloplagt Eric Von Hippel præsenterede noget af sin nyeste forskning vedrørende brugerinnovation.
På dagen fik man derudover lejlighed til både at høre om mulighederne samt at få hands-on erfaringer med platformen.
Om JOIN
Projektet JOIN – Joint Online Innovation Network – er et online community, hvor virksomheder, bruger-designere og forbrugere sammen systematisk kan udvikle succesfulde produkter. Intentionen er atl øge virksomhedernes vækst og konkurrenceevne ved at facilitere en forretningsmodel, der gør brugerdreven innovation nemmere, billigere og mindre risikofyldt for virksomhederne, samt gør det lettere for designere at blive entreprenører. Projektet fokuserer på produkter indenfor livsstil, bolig og beklædning.
JOIN tager udgangspunkt i CUUSOO, en japansk innovationsplatform, hvor 130.000 brugere, 6.000 designere og 1.500 virksomheder over de sidste 10 år sammen har udviklet nye innovative produkter. Erfaringerne viser at en online community innovationsplatform har et stort potentiale for at hjælpe danske SMV’er med at inddrage brugerne i deres produktudviklingsprocesser.
Projektet er sponsoreret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning/ Development Centre UMT, Alexandra Instituttet og Crossroad Innovation samt Elephant Design (CUUSOO.com) i samarbejde med Microsoft, LEGO, CBS og Danske Designere.
Læs mere på www.join.dk