Junckers satser i Norge via nyt partnerskab
Junckers Industrier har netop indledt et strategisk partnerskab med et af Norges største gulvlæggerfirmaer. Målet er vækst på det norske marked i løbet af de næste par år.
Læs også: Junckers-underskud på 38 millioner
Nu ser det imidlertid ud til at lysne en smule – i hvert fald på det norske marked, hvor Junckers netop har indledt et strategisk partnerskab med et af Norges største gulvlæggerfirmaer, Bo Andrén AS.
Junckers har i forvejen et godt navn på det norske marked, men det ventes, at det nye samarbejde vil øge både markedsandelen og kendskabet til Junckers væsentligt.
- Vi har indgået dette strategiske partnerskab for at skabe vækst på et af vores gode nærområder. Da Bo Andrén er en af de helt store spillere i Norge, både på detail-, projekt- og sportsmarkedet, har vi store forventninger, og regner med vækst de første par år, siger nordisk markedschef hos Junckers, Niels Clement.
Showrooms er første trin
Bo Andrén er Norges største entreprenør, når det gælder eksklusive og massive trægulve, der netop er det, som Junckers har specialiseret sig i. Derfor mener man fra Junckers' side, at der er tale om et perfekt match. Bo Andrén blev grundlagt i 1973 og har i dag 60 ansatte.
Bo Andrén dækker hele landet fra hovedkontoret i Haugesund, hvor man har noteret sig en stor omsætningsstigning i 2012 i forhold til 2011.
- Første fase af det nye partnerskab bliver implementeringen af showrooms hos Bo Andrén i Oslo, Stavanger og Haugesund. Det forventer vi er afsluttet i løbet af september, fortæller Niels Clement.