23948sdkhjf

BoConcept udvider satsning på e-handel

Som led i sin Multi Channel Retail-strategi er den danske møbelkoncern nu klar til at introducere e-handel på nye markeder.
BoConcepts Multi Channel Retail-strategi gik ind i sin anden fase i regnskabsåret 2011/12, da det personlige slutbrugerunivers; ”MyBoConcept” blev lanceret på ni markeder.

MyBoConcept giver sammen med 3D-konfiguratoren Home Creator brugerne mulighed for at udarbejde og gemme møbelkonfigurationer, dele disse med butikker, tjekke ordrestatus m.m.

Med en mindre forsinkelse har BoConcept i 2012 også lanceret en e-handelsløsning, hvor kunderne kan placere eller effektuere ordrer direkte via MyBoConcept.

Indkøbsmønstrene har ændret sig
Introduktionen fandt sted på det danske marked og vil i løbet af sommeren 2012 blive udrullet i England og Tyskland. Herefter følger de øvrige markeder, hvor MyBoConcept allerede er implementeret.

- Indkøbsmønstrene har de seneste 10 år ændret sig. I dag er internettet det første sted, BoConcepts kunder stifter bekendtskab med vores brand, kollektion og værdier. Derfor er det centralt, at vores online-profil og hjemmeside nøjagtigt afspejler det brand promise og de muligheder, vi giver vores kunder i de fysiske butikker, forklarer Kenneth Barsballe-Rasmussen, der er Retail Operations-direktør i BoConcept.

Hos BoConcept forventer man, at e-handel inden for det første år vil udgøre ca. 5 procent af et markeds omsætning, og at denne andel stiger til 10 procent efter få år.

Nye muligheder
Kenneth Barsballe-Rasmussen har med stor tilfredshed set antallet af besøgende og den tid, de bruger på hjemmesiden, stige efter introduktion af Home Creator, MyBoConcept og senest e-handelsløsningen i Danmark.

- MCR-platformen giver os en helt ny og unik mulighed for at øge kendskabet til vores brand og fastholde en dialog med kunderne. Det øger kvaliteten af den trafik, vi har til de fysiske butikker, og det er rigtig vigtigt for same-store-sales-udviklingen, siger han.

Næste fase i BoConcepts MCR-strategi er at begynde opbygningen af et Customer Relations Management-system (CRM), som vil sikre en optimal håndtering af kunderne, give mulighed for direkte og personlig markedsføring og dermed lægge fundamentet for en højere genkøbsrate.

Kilde: BoConcept Årsrapport 2011/12

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.75