Norden lyser op i Nobia-regnskab
Køkkenkoncernen tabte omsætning i andet kvartal. Det nordiske salg voksede dog.
Dermed klarede de nordiske aktiviteter sig langt bedre end gennemsnittet i koncernen, som kom ud med en samlet bruttomarginal på 5,9 procent i andet kvartal.
Den samlede omsætning endte på 3,449 mia. svenske kr. (3,02 mia. kr.), hvilket svarede til en tilbagegang på 5 procent sammenlignet med andet kvartal 2011.
Overskuddet faldt
I Norden omsatte Nobia for 1,481 mia. svenske kr. (1,30 mia. kr.), hvilket betød en fremgang på 49 mio. svenske kr. (42,9 mio. kr.). Den øgede omsætning skyldes primært fremgang i Norge og Finland, men også det professionelle marked i Danmark havde fremgang.
På bundlinjen hentede Nobia et overskud efter skat på 82 mio. svenske kr. (71,7 mio. kr.) mod et plus på 137 mio. svenske kr. (119,8 mio. kr.) i andet kvartal 2011.
I andet halvår af 2012 forventer Nobia dog stadig, at skulle kæmpe mod de lunkne konjunkturer.
- Før efteråret ser vi en afmatning på det nordiske projektmarked, hvorfor vi har reduceret antallet af midlertidigt ansatte i produktionen. Gennemgående agerer vi fortsat proaktivt for løbende at tilpasse os omkostningsniveauet efter markedsudviklingen, siger Morten Falkenberg.