Nyt design baner vejen for møbelfabrik
R.Randers fremtidssikrer sig ved at satse på nyt møbeldesign. I samarbejde med internationalt anerkendte designere vil virksomhedens nye møbelserier efterkomme de enkelte kunders behov.
Samarbejdet er indgået for at fremtidssikrer fabrikken, skriver Dagbladet Børsen i dag.
- Vi forventer at være godt rustet til at møde udviklingen i de kommende år i et marked, der fortsat vil være presset, siger adm. direktør Erik Randers ifølge avisen til den nye produktudvikling.
Produktudviklingen har givet positiv pote. Siden de nye møbelserier i nyt design er blevet indført i produktkataloget, er omsætningen steget med 10 % til 65 mio. kr. i 2005/2006 fra 59 mio. kr. året før.
Møbelfabrikken R. Randers sælger foruden Danmark også i Vesteuropa.