23948sdkhjf

Nye designtalenter på Formland

Når Formland Autumn 2012 slår dørene op torsdag morgen i Messecenter Herning, står 12 nøje udvalgte designtalenter klar på det eksklusive trendområde ”New Note”.
12 nyudklækkede talenter fra de danske arkitekt og designskoler er på efterårets udgave af Formland, som åbner dørene torsdag 9. august i MCH messecenter Herning.

Alle 12 udstillere er nøje udvalgt, og i år er kuratoren kommet på overarbejde. Niveauet hos de unge talenter er denne gang usædvanligt højt.

- Der har været hårdt kapløb om pladserne på området for Upcoming designers. Niveauet er helt utrolig højt i år. Vi kan virkelig være stolte over den standard, som nye danske designtalenter har. Der er tale om topprofessionelt finish og gennemførte produkter ned til mindste detalje, og jeg glæder til at byde de besøgende indenfor til designtalenters specialområde, siger trendekspert Mads Arlien-Søborg, der er kurator for både Upcoming Designers og New note-området på Formland.

Udover de 12 upcoming designers udstiller i 39 designvirksomheder på det særligt kuraterede New Note-område.

De 12 Upcoming Designere udstiller på Stand F 5080:
Theis Lorentzen: "Marshmallow"
Byggesystem bestående af keglestubbe i forskellige størrelser og vinklinger, der hver især kan fungere som en åben form eller bruges som en mere lukket form.

Anne Boysen: "Toward 2020"
Et komfortabel og varierende hvilemøbel, der tillader brugerne at koble af på forskellig vis. Ved at sammensmelte anvendelsesmulighederne for henholdsvis en lænestol, en chaiselong og en samtalesofa fremkommer formen.

Toward 2020 består af en base, hvori der monteres en madras og to ryglæn af forskellig størrelse. To løse puder fungerer som varierende elementer, og gør det muligt at anvende møblet på forskellig måder. Projektet er produceret i samarbejde med Erik Jørgensen.

Victoria Kusk: "Rooftop"
Håndlavet skærm af irret kobber, som stammer fra et tag eller tårn fra Københavns karakteristiske grønne skyline. Der er et begrænset antal da kobbertage kun bliver udskiftet en gang hvert 100 år.

Lamperne er nummereret og verificeret med et emblem, der fortæller navnet på bygningen hvorfra kobberet til din lampe kommer, samt hvilket nummer i rækken af det overordnede antal. Prototypens skærm: Kobber fra Vor Frelsers kirke Christianshavn, København.

Sally Xenia Christensen: "Hybrid Glass"
Hybrid Glass handler om at integrere digitale redskaber i formgivningen af glas, og hvad der opstår, når traditionelle teknikker og traditioner
møder ny teknologi.

Carl Emil Jacobsen: "Stik Nord/Essentials"
En serie af essentielle redskaber. Med udgangspunkt i nordiske materialer og traditionelle håndværks- og forarbejdningsprocesser, har vi ønsket at fokusere på redskabernes funktion samt taktile og æstetiske egenskaber.

Tobias Tøstesen: "Ethical Kitchen"
Et køkkenmodul med et holistisk fokus på sansningen af bæredygtighed og materialer gennem funktionelle detaljer og luftighed.
Modulet er lavet af nordtysk FSC-certificeret asketræ og er bygget uden skruer og beslag, hvilket gør det mobilt og let at skille ad ved flytning eller ved slutningen af dets livscyklus.


Jeppe S. Vestergaard: "Made of Waste"
Barstol fremstillet af resttræ. Spekva producerer køkkenbordplader og har store mængder resttræ hvert år, der stammer fra udskæringer til vaske og komfurer i bordplader. Barstolen er en løsning på, hvordan Spekva kan bruge deres resttræ til et produkt, der strategisk passer til Spekvas virksomhed og produktion.

Tine Ottesen: "Stride"
Reolsystem inspireret af møbler fra 50´ erne. Detaljerne fra 50’er møbler omformes og fortolkes. Systemet består af vægskinner med fræsede slidser hvori et gjordmateriale kan sidde fastspændt med en trædyvel. I den anden ende af gjorden hviler en hylde på en rundstok, der på samme måde fastspænder gjorden.

Pernille Pontoppidan Pedersen: "Odious Abundance part 2"
Inspireret af Miro, Gauguin og Picassos umiddelbare og legende tilgang til leret i 1930-40. Bevidst og ubevidst, kontrol og ikke-kontrol. Umiddelbare keramiske objekter. Alle de endelige værker, i alt 40, har været med i udvælgelsen til én mangfoldig samling, som er kommet til at udgøre Pernilles afgangsprojekt.

Ida Tinning: "Units"

Michael Ubbesen Jacobsen: "Table"

Michael Svane Knap: PineStack"

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111