23948sdkhjf

Overrasket Frederik fra Bygma vandt fornem Fagprøvepris

Frederik fra Bygma Aalborg C vandt DI og HK’s Fagprøvepris for Handelsuddannelsen 2022

Det var en totalt overrasket Frederik Riise Pedersen, der fredag formiddag blev mødt af en større delegation på sin arbejdsplads Bygma Aalborg C. Repræsentanter fra DI, HK og Business College Syd kom - sammen med bl.a. Bygmas HR-direktør og den lokale direktør - for at kåre ham som årets bedste handelselev. Samtidig blev Bygma Aalborg C kåret som ”Årets Lærested” på Handelsuddannelsen.

27-årige Frederik, der er ved at afslutte sin elevuddannelse i Bygma, modtog prisen for ”en fagprøve på usædvanligt højt niveau, der bl.a. fremhævede hans anvendelse af et teoretisk afsæt som sjældent er set ved tidligere fagprøver”, lød det i indstillingen.

Frederiks opgave om pakkefejl og forkert udskrevne varertog afsæt i Bygma Aalborg C, hvor Frederik har anvendt teorierne på en konkret udfordring i sit daglige arbejde. Han er løsningsorienteret og har også fokus på den menneskelige faktor i relation til forandringer. Resultatet er en årlig besparelse på over 1 mio. kroner. Det er en relevant og spændende case, der ikke kun inspirerer hans egen arbejdsplads, Bygma Aalborg C, men også kan anvendes i hele Bygma.

Investerer i eleverne

- Vi er meget stolte over, at Frederik har vundet årets fagprøvepris, og at vi tilmed selv er blevet kåret som årets lærested, siger Bygmas HR-direktør, Anette Sondrup.

- I Bygma bruger vi mange ressourcer på at uddanne vores elever. Målet er at fastholde vores dygtige unge medarbejdere i Bygma, når deres elevuddannelse er gennemført. I år ansætter vi omkring 70 pct. af de elever, som bliver færdiguddannet sidst i august, og vi glæder os over, at Frederik også har valgt at blive hos os som sælger i Bygma Aalborg C.

- Vi ser det som et samfundsansvar at investere i den unge generation og vi uddanner bl.a. hvert år et stort hold handelselever inden for B2B salg. Som virksomhed skaber vi rammerne for en god solid handelsuddannelse, men det er op til vores elever at fylde rammerne ud. Det har Frederik gjort på fornemste vis. Han er ikke alene en fagligt kompetent teamplayer, men også et forbillede for andre, fremhæver Anette Sondrup.

Opbakning fra arbejdspladsen

Det er Business College Syd, Mommark, hvor den teoretiske del af Bygmas elevuddannelse foregår, der har indstillet Frederik Riise Pedersen til DI og HK’s Fagprøvepris for Handelsuddannelsen 2022. Med prisen – der uddeles årligt til en elev der har bestået fagprøven med et originalt og flot resultat - følger et beløb på 25.000 kr. og et indrammet diplom.

Bygma Aalborg C modtog desuden en sølvplakette som ”Årets Lærested”. Arbejdspladsen har bakket Frederik op hele vejen; ikke blot i forbindelse med fagprøven, men under hele den 2-årige praktiske oplæring i forbindelse med hans uddannelse til handelsassistent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094