23948sdkhjf

Kalmar Huse genrejst efter konkurs

Med virkning fra 1. august er der skabt et nyt setup for produktion af fritidshuse i Bramming.
Efter mere end 40 år som producent af fritidshuse i træ måtte Kalmar Huse dreje nøglen i begyndelsen af juli måned i år.

Konkursen var en konsekvens af en række svære år, hvor Kalmar Huse alene i perioden 2009 til 2011 tabte mere end 10 mio. kr.

Siden konkursen er der arbejdet hårdt på at genrejse virksomheden, og det er nu lykkedes. En kreds af tidligere medarbejdere og leverandører har stiftet et nyt selskab med en kapital på 3 mio. kr., og den 1. august genoptog de produktion og salg af fritidshuse fra den hidtidige adresse i Bramming.

- Trods dårlige tider er der optimisme. Vi har skåret organisationen til og starter på et lavere niveau. Men vi har overtaget en pæn ordrebeholdning. Størstedelen af de tidligere arbejdspladser er bevaret, og vi regner med at kunne fortsætte med de samme leverandører som hidtil, siger Hans Martin Jessen, der bliver administrerende direktør i det nye Kalmargården A/S. Han har et særdeles indgående kendskab til branchen gennem cirka 20 års ansættelse i Kalmar Huse.

Større fokus på energirigtige huse
Den nye investorkreds har købt rettigheder, bygninger og varebeholdning, og planen er at producere de samme hustyper som hidtil. Dog med visse forbedringer:

- Fremover vil vi videreudvikle husene til mere energirigtige huse, ligesom vi netop har haft premiere på en helt ny modelserie med en ydervægshøjde på 224 cm og med flade lofter, oplyser Hans Martin Jessen.

Kalmargården A/S bliver støttet af en bestyrelse med tre eksterne bestyrelsesmedlemmer og med Jens Oxholm, Ribe, som formand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08