Navnenyt: Nyansættelser i træ- og møbelindustrien
Læs om nye medarbejdere hos Stark Industri, PKI Supply og Formland-messen.
Lars Jespersen, leder af Formland-messen gennem 16 år, har besluttet at søge nye udfordringer.
Ny i stillingen er Helle Schmidt Hansen, der kommer fra en stilling som design- og marketingchef hos børnetøjsvirksomheden Kabooki. Hun har tidligere været marketingchef i Bestseller i 12 år.
PKI Supply A/S
Som led i en ændret strategi på de baltiske markeder har limproducenten ansat estiske Ahti Remmel som agent.
Athi Remmel har en baggrund som produktchef hos VBH Estonia AS, hvor han blandt andet solgte lim fra PKI Supply. Han kender derfor kunderne og markedet og besidder desuden en bred teknisk viden inden for træ- og møbelindustrien.
Hovedvægten for strategien i de baltiske lande vil fortsat ligge på træindustrien med fokus på døre, vinduer og møbler. Det bliver hovedsagligt PKI´s egne produkter samt produkter fra BASF, der kommer i fokus. Det er desuden planen at etablere et varelager, centralt beliggende imellem de tre lande, så leveringstiden bliver kortere.
Stark Industri
Stark Industri i Vejle har udvidet sælgerstaben med Frank Nielsen, der er ansat som salgskonsulent.
Frank har stor erfaring inden for plader og hårdttræ og skal primært koncentrere sig om Fyn og Sjælland.