Flere skovbrande hærger i Sverige
I Norrbotten, Sverige, hærger seks skovbrande i øjeblikket. Den største brand startede i fredags. Nu evakueres folk fra området.
Den største brand foregår i Bodträskfors. Den startede i fredags og er stadig i gang.
Branden er omfattende og har under en nat brændt 500 hektar, hvorfor folk i det omkringliggende område er evakueret.
De øvrige brande i amtet hærger i Muddus nationalpark, Moskosel, Gunnarsbyen ved Stormyran i Kalix og i Käymäjärvi udenfor Pajala, oplyser avisen.