23948sdkhjf

Danskerne er køkkensyge

Danskerne køber køkkener til deres hjem som aldrig før. Og de giver gerne mange penge for nye køkkener, der matcher deres livsstil. Køkkenet skal afspejle hjemmets personligheder og være moderigtige.
Dagene hvor et køkken var et køkken med redskaber– et sted, hvor der bare blev lavet mad og intet andet – er talte.

Danskerne har taget køkkenproducenternes markedsføring af det personlige køkken til sig i stor stil. Nu skiftes køkkenerne i de danske hjem ud med få års mellemrum.

Køkkenet skal både matche vores livsstil og modetendenser, skriver Berlingske Business.

- Det, at producenterne har gjort køkkenet til et modeprodukt, gør, at de ikke behøver at vente på, at køkkenerne bliver slidt op. Moden skal bare skifte en smule, så river kunderne det gamle ned, forklarer Bruno Christensen, direktør i Retail Institute Scandinavia til avisen.

Danske køkkenproducenter roses til skyerne af Bruno Christensen for deres unikke markedsføring af køkkener, der har resulteret i stor vækst i branchen.

Flere køkkenproducenter spår, at danskernes trang til personlige og nye køkkener vil vare ved mange år fremover.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.489