Svensk køkkenkoncern til himmels med Kvik
Den svenske køkken-koncern Ballingslöv, der har overtaget danske køkkenproducent Kvik, oplever markant omsætnings- og indtjeningsfremgang. Det går rigtig godt, lyder det fra ledelsen.
Det skriver Dagbladet Børsen i dag.
Grundet købet af Kvik har den svenske koncern oplevet et kraftigt skud opad på omsætnings- og indtjeningsskalaen.
I første halvår har Ballingslöv haft en omsætning på en tredjedel højere end samme periode i 2005. Halvårsresultatet blev 106 mio. sek., hvilket er 80 mio. sek. bedre i forhold til i 2005, oplyser avisen.
Men ud over købet af Kvik Køkkenet har salget af køkkenproducenten Svane, der ikke blev en lønsom forretning for Ballingslöv, tilmed medvirket til de positive tal i koncernens halvårsregnskab.