Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Direktør Kaj Østergaard og økonomichef Claus Østergaard Jensen har sammen med Industri Udvikling overtaget virksomheden fra den hidtidige ejer, DT Group.
Læs også: DT Group sælger HT Bendix
Kalmar Huse/Kalmargården A/S
I forbindelse med en rekonstruktion har en kreds af tidligere medarbejdere og leverandører stiftet et nyt selskab med en kapital på 3 mio. kr. Produktionen er genoptaget med Hans Martin Jessen som administrerende direktør.
Læs også: Kalmar Huse genrejst efter konkurs
MCH Messecenter Herning/Formland
Lars Jespersen, leder af Formland-messen gennem 16 år, har besluttet at søge nye udfordringer.
Ny i stillingen er Helle Schmidt Hansen, der kommer fra en stilling som design- og marketingchef hos børnetøjsvirksomheden Kabooki. Hun har tidligere været marketingchef i Bestseller i 12 år.
A/S Peder Nielsen Beslagfabrik
Pr. 1. august 2012 er Per Albæk og Jacob Bøhme Christensen ansat som henholdsvis adm. direktør og direktør med ansvar for produktion og logistik.
A/S Peder Nielsen Beslagfabrik producerer beslag til bl.a. døre og vinduer under navnet PN-BESLAG.