23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn kan blive Årets Arbejdsplads

Kun fire virksomheder er tilbage i kapløbet om titlen og æren som Årets Arbejdsplads 2012. Fredag var dommerkomitéen på besøg hos Carl Hansen & Søn.
Møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn, som i mere end 100 år har haft produktion på Fyn, er nomineret til titlen som Årets Arbejdsplads 2012.

Flere end 80 virksomheder var indstillet til titlen, men feltet er nu indsnævret til fire finalister, som kæmper om titlen. Udover Carl Hansen & Søn, er de øvrige finalister Arla Foods, Hanstholm Fiskemelsfabrik og Udviklingscenter Ribe.

Fredag den 24. august fik Carl Hansen & Søn besøg af dommerkomitéen fra fagforeningen 3F, der står bag kåringen af Årets Arbejdsplads. Komiteen vurderer arbejdspladserne ud fra seks overordnede kriterier: Arbejdsmiljø og sundhed, klima og miljø, løn- og arbejdsvilkår, uddannelse, samfundsansvar samt virksomhedens udvikling.

Virksomheder kan, modsat andre erhvervspriser, ikke indstille sig selv til prisen som Årets Arbejdsplads. Det kan kun medarbejderne. Dette er en af grundene til, at direktør og 3. generation hos den fynske møbelproducent, Knud Erik Hansen, er særligt glad for nomineringen.

- Hos Carl Hansen & Søn går vi meget op i kvaliteten på vores produkter, men så sandelig også kvaliteten og arbejdsglæden for vores medarbejdere. At medarbejderne har valgt at nominere os som årets arbejdsplads gør mig stolt og glad, og fortæller mig, at de værdier, som vi ønsker at føre videre, lever i bedste velgående, fortæller direktøren.

Finalen finder sted den 19. november på Arbejdermuseet, hvor vinderen af Årets Arbejdsplads 2012 kåres.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136