Kastanie Minérmøllet har bredt sig i Danmark
Kastanie-minérmøllet blev første gang observeret som skadevoldende insekt i Makedonien. Møllet har nu bredt sig over hele Danmark. Frygten for minérmøllet er formentlig lidt overdrevet. Man kan selv gøre en indsats for at bevare kastanietræerne i Danmark.
Kastanie Minérmøllet har bredt i Danmark
Kastaniemøllet blev konstateret i Danmark for et par uger siden, hvor et hestekastanietræ var blevet angrebet på Egholm Slot. Nu har møllet bredt sig til alle landsdele i Danmark.
Et af de steder, hvor møllene nu gnasker løs er Skagen.
- Jeg kan bekræfte, at vi også her er blevet ramt. Foreløbig er angrebet dog ikke så slemt, men jeg frygter, at det kan blive værre, fortæller forstfuldmægtig Peter Kærn fra Skov- og Naturstyrrelsen.
Kastanie-minérmøllet
Kastanie-minérmøllet (Cameraria ohridella) blev første gang observeret som skadevoldende insekt i Makedonien i midten af 80’erne og har siden spredt sig hastigt nordpå. De første møl kom til Danmark i 2002.
Det er larverne, der forvolder skaden – primært på Hestekastanie (Aesculus hippocastanum). I bladene graver de gange eller miner, deraf navnet minérmøl. Bladene misfarves og visner allerede i løbet sommeren. Skaderne har først og fremmest æstetisk karakter, men det sker, at træerne svækkes og dør efter flere års afløvning.
En ny elmesyge?
I dele af pressen har der i løbet af sommeren været afsagt dødsdom over alle hestekastanie-træer. Der har været draget mange paralleler til elmesygen, som har taget livet af stort set alle store elmetræer i Danmark.
Frygten for at konsekvensen af minérmøllet bliver lige så omfattende som med elmesygen, er formentlig lidt overdrevet. Hvor elmesygen er en svampesygdom som spredes via biller, er det laverne fra minérmøllet som selv udfører skaderne hos hestekastanien.
Sådanne plageånder har træer mange af – uden at det normalt får så alvorlige konsekvenser. Men hvis angrebet fortsætter ved stor styrke i mange år, får træerne ikke de sukkerstoffer som bladene egentlig skulle danne. Og det kan i den sidste ende koste dem livet. En anden fare består i at andre skadevoldere inficerer de svækkede træer.
Minermøllenes angreb medfører at træerne ikke ser så flotte og frodige ud som tidligere. Mange vil føle sig fristet til at fælde de før så populære træer, hvilket i første omgang måske at den største trussel.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan selv gøre en indsats for at bevare kastanietræerne, ved at indsamle bladene fra jorden om efteråret eller vinteren inden d. 1. April. Så er man sikker på at smittekilden er fjernet, inden første generation af laver kan gå løs på de friske, nyudfoldede kastanieblade.
Bladene skal køres til den kommunale forbrænding eller komposteringsanlæg, hvor de enten brændes eller komposteres ved høj temperatur for at være sikker på, at pupperne ikke overlever. Det frarådes at kompostere bladene hjemme, da temperaturen i kompostbeholderen ikke bliver høj nok.
Et godt eksempel på at fjernelse af blade har en effekt, ser man i München. Bladene under kastanietræerne i byens mange ”biergarten” fjernes konsekvent hvert år. Dette reducerer effektivt angrebenes intensitet og forsinker tidspunktet for første reelle angreb. Også træer der står på et befæstet underlag klarer sig bedre. Her blæser bladene væk med vinden.
Kilde: Træ er Miljø.
