23948sdkhjf

Kvik får direktør fra Danfloor

Kvik Køkkener har fra den første september 2006 fået ny direktør. Den nye direktør har tidligere været ansat i nabovirksomheden til Kvik i Kibæk og således fulgt køkkenforretningens udvikling tæt på.
Jens Lange har tiltrådt stillingen som International salgs- og marketing direktør i Kvik fra 1. september 2006.

Jens Lange kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Danfloor A/S, hvor han har været de sidste 10 år. Med sig har han også 15 års erfaring fra modebranchen med ansættelser i Brandtex og Møller & Co.

Med et stort kendskab til Kvik fra dengang de to virksomheder var naboer i Kibæk, har Jens Lange fulgt Kviks udvikling tæt.

- Dynamikken og innovationen i Kvik lokkede mig til, fortæller Jens Lange om skiftet fra Danfloor til Kvik.

Han ser også udfordringer i den nyoprettede stilling, hvor han bliver en del af direktionen i Kvik.

- Udfordringerne ligger i at styrke de eksisterende markeder og fremadrettet nye markeder, med en ligeså markant profilering af Kvik som i Skandinavien, udtaler han på første arbejdsdag i sit nye firma.

Fremover består direktionen i Kvik af administrerende direktør Carsten B. Andersen, Økonomidirektør Torben Villumsen, Logistikdirektør Poul Fulgsbjerg og nu International salgs- og marketing direktør Jens Lange.

Kilde: Kvik.

Læs mere om: Kvik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094