23948sdkhjf

Køkkenmesse har godt gang i tilmeldingerne

Med godt og vel fire måneder til messestart ligger LivingKitchen godt til i antallet af udstillere.
I 2013 afholdes LivingKitchen for anden gang, og arrangørerne er godt på vej til at overgå succesen fra 2011, hvor 150 udstillere deltog.

Messen, der afholdes parallelt med imm cologne fra 14. til 20. januar, kan således allerede melde om 140 bekræftede udstillere, og det er 6 procent flere end på samme tidspunkt i 2011.

Udstillerne til den første LivingKitchen var primært førende tyske køkkenvirksomheder, men denne gang ser messen ud til at få et mere internationalt præg. Således udgør antallet af udenlandske udstillere indtil videre 40 procent, hvor det i 2011 var 25 procent.

Frank Haubold fra arrangøren Koelnmesse oplyser, at Livingkitchen forventer at fylde tre messehaller på i alt 40.000 m².

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078