23948sdkhjf

Akva Waterbeds fejrer 25-års jubilæum

Direktør, Lars Brunsø, i Akva Waterbeds har skrevet et kvart århundredes vandsengehistorie og glæder sig til jubilæumsfesten d. 15. september 2006.
På fredag kan direktør Lars Brunsøe og medarbejdere i Ry fejre 25 år med Akva Waterbeds. Et ikke ubetydeligt jubilæum, når man tager den i øvrigt hyppige udskiftning i vandsengebranchen i betragtning.

Der er fyldt mange, mange liter vand i utallige vandsenge siden 1981, og Akva er i dag en ”voksen” virksomhed med fem fabriksenheder, 12 eksportmarkeder og en produktion på 20.000 senge om året.

Den 15. september åbnes dørene i Ry for forhandlere fra hele Europa. De kommer langvejs fra for at se nærmere på den topmoderne, fuldautomatiske produktion af vandsenge. Alle dele til vandsengene produceres i Ry, hvor fabrikken omfatter madras- og varmelegemeproduktion, systue, træafdeling og polstring.

Akvas styrke ligger ifølge direktør Lars Brunsøe helt klart i den høje fleksibilitet og gode kvalitet, der opnås ved den moderne in-house produktion.

- Vi er meget stolte af, at det via automatisering er lykkedes os at insource frem for outsource, som det er tilfældet hos de øvrige udbydere i Skandinavien, siger Lars Brunsøe.

Ved jubilæumsfesten d. 15. september vil Lars Brunsøe afsløre, hvor han ser Akva i fremtiden på det europæiske vandsengemarked. Han har ikke meget tilovers for den gængse opfattelse af, at vandsenge er ”yt”.

- Hos Akva satser vi på vandsenge nu, som for 25 år siden. Bedre liggekomfort opnår man simpelthen ikke, slutter han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075