23948sdkhjf

Åbner 182 døre for fremtidens arkitekter

Landets første nybyggede arkitektskole, der sidste år stod færdig i Aarhus, blev for nyligt kåret som Årets Byggeri 2021 i kategorien åben.

Blandt de, der har bidraget til det prisbelønnede byggeri, er dørproducenten Swedoor, og for virksomheden har det været en opgave, hvor æstetik og praktik skulle gå op i en højere endhed.

– Vi har leveret en stor del af de indvendige døre til den nye arkitektskole, der blandt andet har valgt massive trædøre med en special fyr-finér Seekiefer. Det er med til at give dørene et mere rustikt udtryk, da overfladen fremstår mere ujævn og nærmest som om, at træet er blevet skrællet af, fortæller Hauke Thiessen, salgsdirektør hos Swedoor i Danmark.

– Derudover har vi også leveret en række ståldøre med en helt rå overflade af galvaniseret stål, hvilket i høj grad passer til skolens industrielle stil, lyder det videre.

Der er i alt blevet leveret 126 trædøre med fyr-finér og 56 ståldøre til Arkitektskolen i Aarhus.

Vigtige funktionskrav

Arkitektskolen med navnet New Aarch er bygget som en by med seks huse, hvor den grå beton og firkantede form skaber et råt og minimalistisk udtryk, der skal inspirere de studerende til at eksperimentere med arkitektur. Stilen går igen inde i bygningen, hvor der er taget højde for, at materialer og interiør skal understøtte det rustikke udseende, men foruden æstetik og design, har der været fokus på, at dørene skal opfylde de rette krav i forhold til at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø. Derfor er alle de massive trædøre mellem auditorie og gangarealer leveret med blandt andet brandhæmmende egenskaber.

– Bag den rustikke overflade på døren gemmer der sig nogle væsentlige kriterier for brandsikkerhed, hvilket er meget i fokus på netop skoler og uddannelsesinstitutioner. Helt konkret er de fleste af trædørene leveret med klassificeringerne BD30 og BD60, hvilket betyder, at dørene er egnet til at holde flammer og varme tilbage i 30 og 60 minutter, siger Hauke Thiessen og fortsætter:

– Udover at der er taget hensyn til brandsikkerheden, er dørene leveret med støjreducerende egenskaber, hvilket er med til at sikre et sundt indeklima for skolens elever og ansatte. Dørene har en lydreduktion på 35 dB, 40 dB og 47 dB, som betyder, at støj fra gange og værksteder reduceres mest muligt, afslutter han.

I områderne omkring køkkenet og depoterne på skolen er der anvendt ståldøre med brandklassificeringerne EI230-C og EI260-C, som netop egner til miljøer med højere luftfugtighed og meget rengøring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062