23948sdkhjf

Jysk-familiens ejendomsselskab får ny direktør med tømrerbaggrund

Vision Ejendomme, der er ejet af Lars Larsen Group og Schou Family Invest, får ny direktør.

Claus Skytte er manden, som snart sætter sig i direktørstolen og dermed skal stå i spidsen for selskabets 30 medarbejdere og dets ejendomsportefølje på 4,5 mia. kr. primært i Københavnsområdet. Det oplyser Vision Ejendomme i en pressemeddelelse.

Den nye direktør har erfaring i byggeri og ejendomsudvikling fra en stilling som senior director hos ejendomsforvaltningsselskabet Deas Asset Management

– Claus har oprindeligt en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør og har de seneste år været med til at udvikle store ejendomsprojekter i København. Han kan både bygge og udvikle, og så kender han København ud og ind, siger Jørgen Schou, der sammen med Lars Larsen Group ejer Vision Ejendomme, i pressemeddelelsen.

Den nye direktørs opgave bliver at sikre fortsat vækst for udviklings- og ejendomsselskabet, både hvad angår antallet af ejendomme, omsætning og overskud.

Vision Ejendommes beskriver sig fokus som konvertering fra erhverv til bolig, men igennem de seneste år er opkøb af projekter med udviklingspotentialer samt byggeretter, hvor selskabet har opført nybyg, kommet til. Projektudvikling er således blevet en større del af forretningen. Og med investering i større udviklingsprojekter har og vil den kommercielle projektudvikling fylde mere i de kommende år. Vision Ejendomme er involveret i hele processen fra opkøb, til udvikling og byggeri og modernisering af ejendommene og overgangen til den daglige drift.

Claus Skytte tiltræder som CEO i Vision Ejendomme den 1. december.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Lars Larsen Group
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.403