De store henter milliarder hos underleverandører
Øget fokus på arbejdskapital skaber vækst hos de multinationale danske koncerner. Pengene kommer ved at stramme kravene overfor underleverandører.
- I Arla farer vi med lempe over for vores største leverandører og respekterer de kontrakter, vi har indgået. Men når kontrakten med dem udløber, sætter vi os ned med dem med et oplæg til genforhandling, hvor vi kræver længere betalingsbetingelser, fortæller Birthe Juul, seniordirektør for Arla Foods nye cashkultur, til Børsen.
Mejerigiganten har allerede forbedret arbejdskapitalen med 1½ mia. kr., og målet er at skaffe yderligere 5 mia. kr. frem mod 2015. Til gengæld vil man belønne leverandørerne med yderligere ordrer i takt med, at Arla vokser.
Underleverandør bruger samme metode
Den tendens kender man kun alt for godt hos teknik-koncernen Kemp & Lauritzen. Virksomheden fungerer selv som underleverandør og mærker presset fra kunderne, og den regning skal finansieres.
- Vi har været ude at trykke leverandørerne på maven for at få længere betalingsfrister. Vi er nødt til at sikre, at vores leverandører er med til at finansiere de penge, vi har liggende ude ved vores kunder. Hvis vi bare har lidt bedre betingelser hos leverandørerne, end vi har hos kunderne, er vi i god gænge, siger økonomidirektør Søren Pedersen til Børsen.
Han indrømmer, at metoderne virker ultimatum-agtige, men siger samtidig at det er nødvendigt at bruge de samme metoder, som de store kunder. Målet for Kemp & Lauritzen er at forbedre arbejdskapitalen med 20 procentpoint, og p.t. er virksomheden halvvejs mod det mål.
