23948sdkhjf

Jysk vil ekspandere i Østeuropa

En skuffende start i Kina får nu Lars Larsen til at satse på en ny strategi. I de kommende år planlægger han en større ekspansion af Jysk-butikker i Østeuropa.
Det er særligt Polen og Ukraine, der er i kikkerten, skriver Børsen i dag.

- I Polen nærmer de sig hastigt vestlige levestandarder, og derfor mener jeg, at der er plads til, at vi kan øge antallet af Jysk-butikker fra godt 150 i dag til et sted mellem 300 og 400 butikker, siger Lars Larsen til avisen.

I Ukraine overtager Jysk pr. 1. oktober ni butikker, som startes op på franchise-basis. Derudover mener Lars Larsen at der er plads til yderligere 300 nyåbninger med en vækstrate på 30-40 stykker årligt.

Antallet af Jysk-butikker i Østeuropa er siden regnskabsåret 2007/08 vokset fra 38 til 68 butikker i Ungarn, fra 46 til 61 i Tjekkiet, i Slovakiet fra 22 til 63 og i Polen fra 100 til 145.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094