Kunderne sætter pris på Ostermanns kantservice
At sælge kanter – det er én ting. At levere Europas største direkte tilgængelige kantsortiment, i mange forskellige mål, fra en længde på 1 meter og inden for kortest mulig tid – det er en ganske anden. Det sidste er Ostermanns helt særlige service. Snedkere/tømrere kan få et overblik over alle vores serviceydelser ved at skrive "kantservice" i søgefeltet på hjemmesiden www.ostermann.eu.
Hurtig søgning i webshoppen
I Ostermanns kompetencecenter for kanter er et helt team beskæftiget med at matche den perfekte kant med hver enkelt plade. Resultatet ses i vores komfortable webshop eller i Ostermanns app. Indtaster du pladens navn eller nummer i søgefeltet på startsiden, får du straks vist et billede af den dekoration, du leder efter. Med et enkelt klik kan du se de kanter, der matcher denne plade, og kan vælge tykkelse, bredde og ønsket længde af kanten. Her kan du også uden problemer bestille enhver ønsket bredde på op til 100 mm.
Smelteklæber-belægning og TPU-funktionslag
Forbehandling af den valgte kant med smelteklæber er lige så meget en del af Ostermanns service som levering af de såkaldte TPU-nulfugekanter. Det er kanter, som er særligt velegnede til bearbejdning med nulfugeteknologier. Laser-, Airtec- og Infratec-kanterne passer til de 3 maskinteknologier, der i øjeblikket findes på markedet, og tilbyder hver især en kantløsning, som er særligt tilpasset teknologien. Funktionslaget på kanten består af termoplastisk polyurethan (TPU), det vil sige 100% plast. Det giver en særdeles hård, men samtidig permanent elastisk fuge med stærk vedhæftning.
God service hele vejen rundt om kanten
Ostermann tilbyder også muligheden for at montere en pind på alle 2 mm tykke kanter. Det er altid et godt valg, når der skal arbejdes uden en kantlimemaskine – f.eks. direkte på byggepladsen eller ved reparation af allerede monterede møbler. Med pinden er kanterne nemme at forarbejde, selv uden en kantlimemaskine.
Alt fra én leverandør
Den vigtigste service, som Ostermann tilbyder, er nok det store udvalg i sortimentet. Det gælder ikke kun antallet af kantfarver og -dekorationer, men også de produkter, som kan bestilles samtidig med kanten. Det kræver blot et telefonopkald eller et par klik i webshoppen at bestille en lang række materialer til et eller flere projekter. På den måde spares tid og dermed penge. En service, som mange kunder er glade for.
Alt fra vores eget lager
Hos Ostermann kan du få mange forskellige materialer til fremstilling af møbler: Fra lim og rengøringsmidler til grebslister, lampekanaler eller konstruktions-, funktions- og dekorationsprofiler. Alle de nævnte artikler leveres – ligesom kanterne – sikkert og pålideligt fra det store centrallager i Bocholt (Tyskland). Alle bestillinger, der modtages før kl. 16, sendes samme dag. Det sikrer, at projektet forløber gnidningsfrit.
Ostermann: Service, udvalg og tempo
- Europas største direkte tilgængelige kantsortiment
- Kanter i alle længder fra 1 meter
- Kanter i alle bredder op til 100 mm
- Kanter i forskellige tykkelser
- Kanter af ABS, melamin, acryl, aluminium og ægte træ
- Alle kanter også til nulfugeteknologier
- Kanter efter ønske med smelteklæberbelægning
- Personlig rådgivning og webshop
- Alle lagervarer, som bestilles inden kl. 16, afsendes allerede samme dag
Om Ostermann
Rudolf Ostermann GmbH er med sine ca. 500 medarbejdere en effektiv samarbejdspartner for alle kunder i træ- og møbelbranchen. Ostermann, der startede som specialist inden for møbelkanter, leverer nu et bredt og konstant voksende sortiment af produkter til møbelfremstilling til mange tusinde virksomheder i hele Europa. Ud over kanter tilbyder virksomheden også tekniske profiler og værkstedsartikler.
Takket være den geografiske nærhed har det danske marked siden midten af 2013 været betjent direkte fra Ostermann-lageret i Bocholt. Danske kunder nyder derfor ikke kun godt af Europas største direkte tilgængelige kantsortiment og andre produkter til håndværksbranchen, men også af den omfattende "service hele vejen rundt om kanten". Vores venlige og teknisk kompetente salgsteam står klar til at besvare alle typer spørgsmål om kanter og alle vores øvrige produkter inkl. de mange Ostermann-services.