23948sdkhjf

Tilfredsstillende udvikling i Schultz Seating

Trods tilbagegang i Danmark kan den jyske underleverandør til møbelindustrien glæde sig over sorte tal på bundlinjen for andet år i træk.
Efter et år med tilnærmelsesvis uændret omsætning kunne Schultz Seating System for nylig offentliggøre e 2011/12-regnskab med et plus efter skat på 0,87 mio. kr.

Resultatet er en fremgang på cirka 0,3 mio. kr. sammenlignet med året før og er realiseret trods en nedgang i bruttofortjenesten fra 12,4 til 9,8 mio. kr.

Det er især aktiviteterne i Kina, der trækker op i det samlede billede. Schultz Seating oprustede markant i netop Kina, da virksomheden i begyndelsen af 2011 købte partnere Innovation Randers ud af det fælles selskab, Beijing Schultz Seating.

Fremgangen i Kina opvejer den tilbagegang, som virksomheden har oplevet i Danmark, og resultatet betegnes som tilfredsstillende – især i lyset af de tilpasninger, som ledelsen har foretaget i Galten.

Kina og Polen skal trække væksten i 2012/13
I det nye regnskabsår, der blev indledt den 1. maj 2012, forventer Schultz en tocifret omsætningsvækst i datterselskaberne i Kina og Polen. I Danmark kalkulerer man status quo, men de gennemførte tilpasninger forventes at danne grundlag for en forbedret indtjening.

Schultz investerede i slutningen af 2011 i nye produktionsfaciliteter i Polen, og i det kommende år vil der her blive foretaget investeringer i nye faciliteter og maskiner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073