Gratis møbler blev en god forretning
Jørgen Hansen Møbler i Ørbæk på Fyn fejrede 100 års jubilæum ved at give 10 udvalgte varer væk. Det blev et tilløbsstykke.
Som led i butikkens 100 års jubilæum kunne de 10 første kunder nemlig vælge mellem 10 udvalgte varer med 100 procents rabat.
- Vi fejrer 100 års jubilæum, så det var en oplagt idé, siger indehaver Lars Hansen til Fyens.dk.
Cirka 20 kunder stod klar fra den tidlige morgenstund, og mellem klokken otte og ni mødte yderligere 20-30 personer op i butikken.
Jubilæumsfesten startede onsdag i sidste uge, og ifølge Lars Hansen har interessen været overvældende. Indehaveren kunne i øvrigt fortælle, at den første kunde blandt andet vælge mellem et langbord til 8.000 kr., boxmadrasser og et tv-møbel. Han valgte i stedet to dyner til en samlet værdi af 2.200 kr.
- Det er dybt godnat, men det var åbenbart i hans lod, siger Lars Hansen til Fyens.dk.