23948sdkhjf

Ikea skal udvikle ny kommunikationsplatform i Danmark

Møbelkoncernens danske selskab har valgt nyt bureau til at eksekvere millionerne. Det betyder farvel til ”Kvalitetstestet af hverdagen” og goddag til en helt ny platform.
Efter fem års samarbejde med Hjaltelin, Stahl & Co. har Ikea Danmark valgt at indlede samarbejde med et nyt bureau. En lang og lærerig udbudsrunde er afsluttet, og det endelige valg er faldet på We Love People.

Sammen med Hjaltelin, Stahl & Co. har Ikea haft stor succes med platformen ”Kvalitetstestet af hverdagen”. Dette fundament skal virksomheden sammen med We Love People nu bygge videre på.

- Som platform har ”Kvalitetstestet af hverdagen” fungeret rigtig godt, og vi har lært meget af den rejse, vi har været på de sidste fem år. Sammen med We Love People skal vi nu udvikle en ny kommunikationsplatform med Ikeas værdier og koncept som fundament, som handler om at forstå de mange menneskers behov og drømme i deres hjem, fortæller stedfortrædende marketingchef Lena Gaarde, Ikea Danmark.

Vil skabe tættere relationer til danskerne
Valget af nyt reklamebureau har ikke været nemt. Men valget af We Love People er det rigtige, mener Lena Gaarde:

- We Love People har et kreativt niveau og et team, som sammen med os skal løse og udleve idéer, tanker og strategier. De har en stærk tilgang til kommunikation, der på mange måder er forfriskende utraditionel. Det, og deres løsning af vores brief, gjorde udslaget, da vi skulle vælge vores nye bureau i et felt, hvor niveauet var højt over hele linjen. Nu glæder vi os til for alvor at komme i gang med samarbejdet og til at skabe stærkere relationer til danskerne.

Ifølge internetsiden Markedsforing.dk ligger Ikeas danske reklamebudget på godt 13 mio. kr. Markedsforing.dk har også talt med Pernille Simmelkiær, adm. direktør i We Love People, som fortæller, at bureauets oplæg til Ikea har handlet om " at skabe ’movements’ – altså at sætte ting i gang, som forbrugerne kan arbejde med og give videre til andre ".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094