Flere private satser på skovrejsning
Flere danskere vil rejse fredsskove – træer, der ikke skal fældes men stå til evig tid. Det er ændringerne i tilskudsordningerne for skovrejsning, der gør, at flere danskere vil plante de såkaldte fredsskove, som hovedsagligt består af løvtræer.
- Vi tænder på de herligheder, der er ved ikke-kultiveret natur. Vi bor i et område, der ikke har den bedste landbrugsjord, og derfor er der ikke så meget at tabe ved at plante til med skov, siger Peter Seiersbøl, pensioneret viceskoleinspektør, til avisen.
Peter Seiersbøl regner med at betale 150.000 kr. for at tilplante 11 tønder land på sin ejendom ved Herlufmagle. Han er én af de mange danskere, der vil rejse en fredet løvtræskov i Danmark i 2006.
Skov- og Naturstyrelsen oplyser, at private grundejere i 2004 plantede 463 hektar skov. I 2005 blev arealet fremdoblet. Skov- og Naturstyrelsen ser frem til nye tal for 2006.