Tvilum Scanbirk Inhouse Fair 2006 er i fuld gang
Under mottoet ”Make it visual” bliver der fra hovedsædet i Fårvang de næste to uger, præsenteret masser af nye produkter. Op mod 200 kunder fra hele verden kan bl.a. opleve nye serier som Valencia, Remix og Desk Line i helt nye omgivelser. Showroomet er således blevet redesignet og fungerer nu i 3 etager, som sammenlagt dækker næsten 7500 m2.
Der er oprettet røde, sorte og hvide rum, hvor møblerne optræder på nye måder, som fremhæver designet og detaljen.
Så kan man spørge sig selv: hvad har 20 knaldrøde glaserede keramik boxer-hunde f.eks. med serien Viiwa at gøre? Eller hvad med tre hvide kukure i bedste østrigske souvenir-stil ophængt på væggen ved siden af kontormøbler?
Det skal opleves! Følelsen og stemningen omkring møblerne er helt unik.
Efterhånden som de mange kvadratmeter i showroomet gennemgås, er der et naturligt behov for at tanke op - og det gør de mange messebesøgende ved et besøg i én af vore barer, hvor der kan nydes skoldhed espresso, iskold friskpresset smoothie eller italiensk is fra Paradis.
Med endnu en husmesse formår Tvilum-Scanbirk at vise styrken i et stærkt møbelsortiment med mange nyheder - samtidig en professionel kundeapproach, hvor et fantastisk flot showroom allerede har fået mange gæster til at udtrykke stor positiv anerkendelse.
Kilde: Tvilum-Scanbirk.