Foto: Colourbox

Fra november til december steg antallet af ledige på det danske arbejdsmarked med 2700 til 80.800 personer.

Det svarer til en ledighed på 2,7 procent, hvilket er det højeste niveau siden november 2021. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Selv om ledigheden slutter 2022 af på en kedelig måned, er det ikke nogen overraskelse, at det går den vej. Det mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Det er ikke nogen stor overraskelse med mere negative toner fra både forbrugere og erhvervsliv. Den økonomiske opbremsning rammer typisk arbejdsmarkedet med en forsinkelse, og her står vi nu.

- De flere ledige går hånd i hånd med andre tal fra arbejdsmarkedet, hvor antallet af stillingsopslag daler, og beskæftigelsen vokser langsommere og langsommere, skriver han i en kommentar.

Ledigheden er efterhånden vokset flere måneder i træk, og derfor begynder der også at vise sig en tendens. Og det er dårligt nyt for økonomien.

For den lave arbejdsløshed er ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, et bolværk, som er med til at beskytte en central del af dansk økonomi.

Privatforbruget, hvor danskerne for eksempel går på restauranter, er nemlig en af motorerne i økonomien. Det bolværk svækkes gradvist med den høje arbejdsløshed, hvor flere og flere mister jobbet.

- Vi kommer til at se, at de sektorer, der er meget afhængige af privatforbruget, for eksempel servicesektoren og dele af detailhandlen, vil få det værre i 2023, vurderer han.

Han vurderer, at der vil komme flere arbejdsløse den næste tid. Ledigheden kan ende på op mod 130.000 ved udgangen af 2023.

- Men det er heldigvis også en lav arbejdsløshed i historisk perspektiv, påpeger han.

Selv om ledigheden er steget, skal man da også kun tilbage til november 2021 for at finde en arbejdsløshed på niveau med december sidste år, hvor den var omkring 81.000.

Under corona var den kortvarigt oppe i nærheden af 160.000, mens der i perioden op til pandemien var omkring 100.000 ledige danskere.

/ritzau/