23948sdkhjf

Ikea: Ingen konkrete Hillerød-planer

Møbelgiganten har været i dialog med ejendomsudvikler M. Goldschmidt, men samtalerne har ikke ført noget konkret med sig.
Ikea vurderer løbende mulighederne for ekspansion – også i Danmark – men koncernen afkræfter rygterne om, at et nyt Ikea-varehus skulle være på vej i Hillerød.

Det fastslår Anders Lyhne Nordtorp, ekspansionschef i Ikea Danmark, over for sn.dk.

- Vi har p.t. ikke planer om en Ikea i Nordsjælland. Nordsjælland er et spændende område. Men markedsområdet skal være stort. Vi arbejder med, at kunderne er villige til at køre en time for at komme til os. Så kan man selv regne ud, hvordan Hillerød ligger. Gentofte betjener de kunder, vi har i Nordsjælland. Men der er ikke tvivl om, at vi gerne vil kunne betjene dem endnu bedre, siger Anders Lyhne Nordtorp.

Han bekræfter, at Ikea har været i dialog med M. Goldschmidt, der arbejder på at opføre et nyt butikscenter i Hillerød. Men det har altså ikke mundet ud i andet end samtaler indtil videre.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094